
Tagarbejde
Tegltage oplægges af murer, og især på renoveringsopgaver er det vigtigt, da rygninger, grater og kanter bliver muret på med mørtel.
Kvalitetshåndværk
Solidt murerarbejde udført med præcision og faglig stolthed – hver gang.
Alt i murerarbejde
Fra nybyg og renovering til tag og fliser – vi klarer hele processen for dig.
35+ års erfaring
Erfaring, du kan se i detaljen – og mærke i resultatet.
Tegltage er for alvor ved at vinde frem i det danske byggeri igen
Efter nogle år, hvor der blev lavet nogle meget dårlige teglsten i Danmark, er der nu begyndt at komme en import fra Tyskland af teglsten, hvor man på nogle engoberede eller glaserede teglsten kan få op til 30 års fabriksgaranti.
Engoberede teglsten er en mat glaseret teglsten, der ikke giver så meget genskin i solen som glaserede teglsten. Merudgiften fra fx cementtagsten til tegl er i dag så lille, at det i høj grad er værd at overveje, om man ikke i stedet skulle lægge et tegltag med 30 års garanti.
Tegltage oplægges af murer, og især på renoveringsopgaver er det vigtigt, da rygninger, grater og kanter bliver muret på med mørtel. Hvis dette ikke udføres korrekt, vil det give revner eller utætheder og i værste fald tagsten eller rygninger, der falder ned.
På nye huse med gesimser skal de yderste tagsten også mures på, ned mod gesimsen. Det er vigtigt for at få kanten helt lukket uden revner, da det ellers kan give fugtskader.
Hos Bække Murerfirma har vi stor erfaring med både renovering og nye tegltage, og vi giver gerne et tilbud på dit tegltag.
Få mere information
Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.
Vi bruger kun dine oplysninger til at besvare din henvendelse. Læs mere i vores privatlivspolitik.
Vil du se billeder af vores arbejde?




